
Vejret bliver koldere, dagene kortere og det er tid til at finde dig en god ridejakke, der kan få dig lunt gennem efteråret. Der er mange ridejakker til efteråret, du kan vælge mellem – alene på Udstyrspriser har vi et stort udvalg.
Det kan derfor være svært at vælge. De fleste af os kan godt blive enige om, at en efterårsridejakke skal være varm og vandtæt. Men hvordan finder man lige en ridejakke, der er det? Hvilke ridejakker er bedst, når det kommer til gode egenskaber såsom vandtæthed, varme og slidstyrke?
Vi sammenligner i dag tre ridejakker, og bedømmer hvor godt et valg de er til sæsonen. Vi vil også komme ind på de forskellige parametre, der kan være gode at kigge efter, når det kommer til at vælge efterårsridejakke.
Hvad skal en efterårsridejakke kunne?
En god jakke skal gerne kunne modstå kulde, vind og sne eller regn.
Den skal helst holde dig tør og lun. For mange ryttere er det vigtigt at ydersiden af jakken er både vandtæt og åndbar, for ellers bliver du gennemblødt indefra, når du sveder. Og det gør dig i sidste ende lige så kold, som hvis du var blevet våd på anden måde.
Nogle gange kan man dog godt slippe afsted med at vælge for eksempel en dunjakke, der kun er lidt vandtæt, hvis man for det meste skal bruge den i stalden eller på ridebanen.
Efterårsjakken skal helst også have god isolering, så din krop stadig kan holde sig varm, selvom den ikke er i bevægelse.
Dog kan du godt bruge en tyndere jakke som lag, hvis du bedre kan lide at bruge mange lag i stedet for at have én tyk jakke. Lag kan nogle gange være bedre, når vi dyrker motion, fordi det er nemmere at regulere til den perfekte temperatur. Vi kan nemt smide et lag eller tage et lag på, når vi for eksempel skridter af og bliver kolde igen.
På den måde kan du også bruge jakken til både efterår og vinter ved at pakke flere lag på indenunder om vinteren.
På hesteryg betyder bevægelsesfrihed meget. Alle ridejakker skal være behagelige og velformede nok til at du kan få armene op og ned uden modstand. Det er nemt at forestille sig, hvor generende det ville være, hvis du blev nødt til at trække ærmerne op eller på anden måde justere jakken, hver gang du for eksempel skulle sadle hesten op.
Det er også vigtigt, at jakken enten er kort eller at den har en god slids, så du kan sidde behageligt i sadlen uden at stoffet kommer i vejen for dine ben.
Vi sammenligner tre efterårsridejakker
De her tre ridejakker har alle sammen noget forskelligt at byde på. Hvis du ikke er sikker på, hvilken stil passer bedst til dig, så læs med her.
Vi har også et stort udvalg af ridejakker fra mange danske udstyrsbutikker på vores online rideudstyrsbutik, så du kan også tage et kig der, hvis du vil have mere inspiration.
1. Wellensteyn: Den smarte vindjakke
Wellensteyn er en tysk jakkeproducent, der producerer flotte modejakker til damer og herrer. De er kendte for deres høje kvalitet og flotte designs både når det kommer til sommer- og vinterjakker. De slidstærke materialer og bevægelsesfriheden gør dem perfekte til både ridning og staldarbejde.
Denne Wellenstein vindjakke er en flot og super smart vindtæt figursyet jakke med tovejslynlås og hætte. Det er en god all-round ridejakke, der kan bruges som ydelag om efteråret og vinteren. Du kan bruge den alene på lunere dage, eller mens du træner, eller ovenpå en fleece eller en sweater, når du har brug for lidt mere varme i kroppen.
Den er let vandtæt, men er måske ikke det bedste valg, hvis du skal ride meget ude i regnvejr.
Jakken har fire yderlommer og to inderlommer med lynlås. Køb her.
2. ELT Evelyn ridejakke: Den ultimative efterårsjakke
ELT Evelyn er en god efterårsjakke, fordi den er vind-og vandafvisende, åndbar samt let polstret. Den er lavet af polyester og nylon, to kunststoffer, der har varmeisolerende egenskaber. Derfor giver jakken dig nok isolering til køligere dage, og holder dig samtidigt tør.
Den ser også smart ud med sin figursyede form, korte længde og quiltede overflade. Den har en raffineret blanding af skinnende silkeagtig yderstof og uldent udseende.
Jakken har aftagelig hætte med løbegang og kontrast foring samt beskyttende krave med hagebeskyttelse og reflekser. Derudover har den to-vejs lynlås og sikre lynlåsposer. Køb her.
3. Hilda softshell: Sporty og varm ridejakke
Hilda er en kort og sporty softshell ridejakke med feminine linjer. Den er lavet i et klassisk quiltet look, der bare aldrig går af mode. Den kombinerer shine med mathed, og har flotte kontrastdetaljer som blikfang.
Jakken er perfekt til efterår og vinter, da den er åndbar, vind- og vandafvisende med polyesterpolstring for ekstra varme.
Den er også perfekt til ridning og staldbrug med sit sporty design og elastisk softshell på skuldrene, der giver større bevægelsesfrihed. Der er elastik i manchetterne, så der ikke kommer kold luft ind gennem ærmerne. Herudover har den to-vejslynlås, to sikre lommer og reflekser. Køb her.
Hvordan vælger du ridejakke til efterår og vinter?
Alle ryttere har forskellige behov og ønsker. Vi er i sidste ende mennesker, der har vores egen smag, behov og variende følsomhed over for for eksempel kulde og varme. Derfor skal du spørge dig selv, hvad du har mest brug for i en efterårsridejakke.
Det er for eksempel relevant at tænke over, om du rider meget udendørs eller indendørs. Hvis du mest rider indendørs har du måske brug for lidt mindre polstring og mindre behov for vandtæthed og vindtæthed, end hvis du rider udendørs. Er du meget på tur i skoven – ja så er det absolut essentielt, at du vælger en super vandtæt jakke.
Mange ryttere kan godt lide at se smarte og klassiske ud, mens andre foretrækker det sporty look. Nogle hundefryser med mindre de rider med en kæmpe dunjakke, mens andre ville blive gennemblødte af sved, hvis de gjorde det samme.
Vi håber, at denne lille guide hjalp dig med at komme tættere på, hvilken efterårsridejakke, du skal vælge. Hvis du gerne vil vide mere om ridning, rideudstyr og heste, så sørg for at komme tilbage til udstyrsbloggen eller følge os på facebook, så du aldrig går glip af noget.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en gratis ebog: