Udgivet i

Sådan finder du din sadelstørrrelse

Hvordan finder du din sadelstørrelse

Du står i prøverummet og kigger på dig selv. De bukser, du har på har giga lange ben, de maser dine lår, og så hænger de om numsen på en højst uflatterende måde. Er de her bukser overhoved lavet til mennesker, tænker du, mens du vender og drejer dig. De er i hvert fald ikke lavet til dig. Det er det fjerde par bukser du har prøvet, og det er ikke engang tæt på.

Bukserne er selvfølgelig lavet til et menneske, bare et menneske med en anden slags krop end din. Vi er alle forskellige.

Sadler er ligesom bukser. Der findes ikke en standardstørrelse, som passer alle. Nogle ryttere har lange ben, nogle korte, nogle er små og andre er store. Nogle er mænd og nogle kvinder. Forskellige sadler passer til forskellige menneskekroppe.

Din kropsstørrelse er sikkert både helt normal – og ganske ukonventionel  – i den forstand, at du ikke bare kan hoppe i en hvilken som helst sadel og have det rart. Der er ingen norm. Standarden – den findes ikke.

Hvis du ikke er sikker på, hvad du skal shoppe efter, så har vi her nogle gode råd. Men lad os først kigge lidt nærmere på nogle ting, du skal tænke på, før du giver dig i kast med sadelkøb.

Det skal du tænke på, før du giver dig i kast med sadelkøb

Følgende råd handler ikke så meget om sadlen, men mere om det, sadlen skal ligge på. Nemlig hesten. Sådan en har du måske allerede.
Hvis du ikke har en endnu – eller hvis du har tænkt dig at opgradere modellen – så er en hest, der passer til din kropstype, det helt rigtige valg.

Smalle heste kan for eksempel nemmere bære smalle sadler and brede, mens kraftige heste ikke så nemt kan være inde i en smal sadel. Spinkle heste forsvinder samtidigt nemt bag lange sadelklapper, som du måske har brug for hvis du har lange ben. Det er generelt nemmere at finde en sadel, der passer passer til både rytter og hest i bomlængde.

Skal du ikke udskifte dit dyr indenfor nærmeste fremtid, så fortvivl ikke. Det er stadig muligt at finde en sadel, der passer til både dig og din hest. Man kan godt finde et kompromis, der er behageligt for begge. En god tommerfingelregel er, at bommens størrelse skal passe til hesten, mens sædets længde skal passe til rytteren. Så i nogle tilfælde, kan man altså finde en bom, der for eksempel er en smule større eller mindre end sædet, selvom det ikke er normen.

Men det er lige så vigtigt, at sadlen passer til dig, som at den passer til hesten. Hvis du ikke kan sidde godt, så er der ligesom ikke nogen mening med det, for så bliver det heller ikke en rar oplevelse for nogen af jer. Forudsætningen for ridningen er, at du kan gøre dit arbejde og ikke kommer i vejen ved at sidde og spænde eller bumle rundt.

Sådan måler du dig selv for at finde ud af, hvilken størrelse sadel du skal bruge

Pige rider skovtur på sin hest.

Den nemmeste made at måle, hvor stort din sadels sæde skal være, er at måle længden på dit lår.

  1. Sid på en stol med dine fødder fladt på jorden, og dine ben bøjet en smule ind under dig, så dine knæ er bøjet i en vinkel på 45 grader. Din numse skal være skubbet helt tilbage, så den rører ved ryglænet.
  2. Mål afstanden fra din numse hele vejen til, hvor dine knæ slutter.

 

Dine mål Sadlens størrelse
Kortere end 42 cm 15″ sadel
Mellem 42 og 47 cm 16″ sadel
Mellem 47 og 51 cm 16.5″ sadel
Mellem 51 og 54.5 cm 17″ sadel
Mellem 54.5 og 58.5″ 17.5″ sadel
Længere end 58.5″ 18″ sadel

 

Hvis du er mellem to størrelser og ikke er sikker på, hvilken du skal vælge, så er det altid bedre at gå en størrelse op. Hvis sadlen er for lille, så sidder du på forsvidslen i stedet for at sidde i sædets dybe punkt. Det vil lægge et stort tryk på hestens ryg, som ikke er sundt for den.

Denne metode skulle gerne give dig en ide om, hvilken størrelse sadel, du skal bruge. Men hvad hvis du har korte ben og er kraftigt bygget? Eller har meget lange ben, men et lille sæde? Vi ryttere kommer i forskellige størrelser, så det er værd også at tænke over.

Men hvad hvis du er tyk, tynd, lille eller lang?

Nogle gange skal der en kombination af forhold til, før du har dig den rigtige størrelse sadel. Nogle ryttere har lange ben, som kræver større sadelkapper. Andre er tunge og stiller andre krav til sadlens materialer. De fleste har en mening om, hvilken slags knæpude og dybde, de godt kan lide.
Din sadelstørrelse er derfor ikke altid det eneste, du skal tænke på, når du skal finde en sadel, der passer til dig. Her er nogle andre ting, du skal holde dig for øje:

Vægt

For tunge ryttere kan der være brug for et bredere sæde end ellers. De fleste tunge ryttere kan også bedre lide et tyndt twist på sadlen, så der er bedre plads til lårene. Ekstra vægt på sadlen og trykke polstringen mere sammen, så ekstra postring kan nogle gange være svaret, ifølge Jochen Schleese, der er eksperter i sadler til kvinder.

Benlængde

Ryttere med lange eller korte ben har ofte brug for sadler med sadelklapper, der passer til dem. Mange langbenede ryttere har for eksempel ofte det problem, at sadelklapperne er for små til dem i de sadler, der ellers er deres størrelse.

Køn

Mænd og kvinder kan med fordel se på forskellige typer sadler. Kvinder har som regel brug for et smallere twist end mænd på grund af forskelle i hofter og lår.

Sædets dybde

Sædets dybde handler om smag og behag. Men det smag og behag kommer tit fra forskelle i kropsbygning. Derfor kan det være fint at lytte til sin krop og vælge den sædedybde, der er behagelig for én, gerne i samspil med sin træner.

 

Sådan ved du om sadlen passer din størrelse

Kvinde sidder i en sort lædersadel.

Der er meget snak om, hvordan sadlen passer hesten, men ikke så tit taler vi om hvordan vi kan finde en sadel, der passer rytteren bedst muligt. Først og fremmest kan du måle dig selv for at finde den rigtige sædestørrelse. Dernæst kan du overveje din krops særlige behov. Har du lange ben? Er du en sværvægter? Eller har du meget smalle lår? Alle disse ting har indflydelse på din balance i sadlen.

Men hvordan finder man så ud af om man har fundet den rigtige sadel til de lange skanker? Hvor lidt sadelklap er for lidt?

For at finde svaret, kan du udføre denne lille test: Sid i sadlen på hesten og få en ven til at tage et billede af dig fra forskellige vinkler. Hold øje med, om disse fire punkter bliver opfyldt:

  1. Er der lige meget sadelklap foran og bagved benet?
  2. Slutter sadelklappen 10 til 18 cm under knæet?
  3. Når man ser på dig fra en vinkel, kan man så se dine ben ligge tæt ind til sadelklappen? Eller peger knæ og tæer ud til siden?
  4. Er skuldre, hofter og hæle naturligt i en lige linje i forlængelse af hinanden, når du sidder afslappet i sadlen?

Du skal også mærke efter, hvordan det føles at sidde i sadlen. Du skal føle, at du sidder velafbalanceret på din bagdel. Det må ikke trykke ind på skridtet. Der må ikke være noget der gnaver eller generer.

Er det tid til at købe sadel? Husk at du på Udstyrspriser.dk kan få det helt store overblik over sadelmarkedet. Her kan du nemt sammenligne de forskellige sadler, som danske udstyrsbutikker har på hylderne lige nu.

Køb sadler online på Udstyrspriser.dk
Sammenlign mellem et kæmpe udvalg af sadler på Udstyrspriser.dk, portalen med tusindvis af rideudstyr fra danske butikker.