
Forestil dig, at din pony er lige ved siden af der, hvor du bor og går i skole. At alle dine klassekammerater er lige så hestetossede som dig. Og at du kan ride hver eneste dag efter undervisning.
Det er virkeligheden for 17-årige Sigrid, der i øjeblikket har sin egen pony med på rideefterskole.
Sigrid har altid været vild med heste, lige siden hun var lille. Som barn plagede hun længe sin mor om at få lov at ride. Da hun var 6 år gammel fik hun sin første ridetime.
Begge hendes ældre søskende havde også været på efterskole, så det var en anden ting, hun vidste, at hun rigtigt gerne ville. Og det stod også helt klart for hende, at hun ville have sin egen pony med.
“Jeg elsker at ride og tror ikke et efterskole år ville være det samme hvis jeg pludselig skulle undvære det”
Livet på en rideefterskole
Sigrids dage er aldrig helt ens. Alle skolefagene ligger om formiddagen – også ridning. Eleverne på efterskolen er forpligtede til at møde op til deres rideundervisning. Ellers får de fravær, præcist ligesom ethvert andet skolefag. Sigrid synes, det er svært at sætte fingeren på præcist, hvad hun lærer. Grundridningen, ponyens udvikling og kontrollen bliver der bestemt arbejdet på. Hun knokler især med kontrollen i spring, så der kan komme mere teknik og mindre fart på.
Det er dog dressuren, Sigrid for alvor går op i.
“Jeg kan godt lide det langsomme arbejde, det giver, og glæden når jeg ser resultater.”
Nogle gange tager Sigrid ud at ride, så snart hun har fri fra skole klokken 14.30 (puha, man bliver helt misundelig!), ellers gør hun det senere. Hvis hun ikke har nået sin daglige ridetur inden aftensmaden har hun et trick oppe i ærmen. Lærerne kan nemlig godt overtales til at lade hende ride i stilletimen, som ellers er fra kl. 19-20. Ja, hvad gør man ikke for at komme til at ride!
Om aftnen er Sigrid mest sammen med vennerne, indtil det er tid til at gå tilbage til boområderne klokken kvart over ti.
Hvordan er det at have sin egen hest med på rideefterskole?
Sigrid er så heldig at have sin egen pony med på skolen. De rider ofte hver dag, lidt på samme måde som de ville, hvis de var derhjemme. Dem der låner skolens heste rider på den anden side kun, når de har undervisning, og så nogle gange i weekenden.
Sigrid har haft 9-årige Junior, siden han var fire et halvt år gammel. Junior har en sjov personlighed, fortæller Sigrid, og han elsker, når der sker noget. Han er for eksempel vild med spring og gallopture, og kan have et rigtigt frisk temperament. Men Junior kan også godt lide de stille stunder, når der hygges om ham i stalden. Han er også god til at aflæse situationen og rytterens humør. Man kan for eksempel springe på ham uden sadel kun med et træktorv om halsen, uden at der sker det mindste. Og så er han også en god dressurpony.
Rideefterskolen handler om meget mere end heste
Selvom Sigrid går på rideefterskole, så er ridningen kun en del af det. Ligesom på enhver anden efterskole er der også rigtigt godt gang i mange andre vigtige aktiviteter lige fra hygge med vennerne til at slide med skolefagene. Sigrid husker for eksempel, hvordan hun var til Christopher koncert med alle ridepigerne. Først var de til udsalg og så til koncert.
“Det var en rigtigt hyggelig dag i starten af året, der var med til at give et fantastisk fællesskab og en rigtig god oplevelse.”
Meget af tiden går også med at udføre alle de praktiske opgaver på skolen. Eleverne er opdelt i såkaldte kontaktgrupper, hvor hver gruppe er ansvarlig for de forskellige gøremål en uge af gangen. Ridepigerne fra hver kontaktgruppe udgør hver et “staldhold”, der muger ud i alle skolehestenes bokse, fodrer dem og sørger for, at alle heste bliver lukket ind og ud.
Sigrid går også til spinning om onsdagen og dans om tirsdagen. Hun har travlt med mange forskellige ting, og det er ikke et tilfælde. Hun elsker nemlig at ride, men det er kun noget, hun gør for sjov, og ikke noget hun vil uddanne sig indenfor.
Udstyret er stadig vigtigt
Selvom ridningen mest er en hobby for Sigrid, synes hun stadig, at det er vigtigt med ordentligt kvalitetsudstyr. Det duer ikke med noget, der går i stykker for let. Og så skal det selvfølgelig passe godt til ponyen.
Hun bruger selv det mest praktiske udstyr, og slår fast at man kan komme langt med et torv. Strigler, grimer, hovedtøj, sadel og hjelm er selvfølgelig et must – hjelmen er især vigtig på rideefterskolen, fordi det er en del af loven.
Selvom det meste udstyr er så essentiel en del af hverdagen, at man næsten glemmer, at det er der, så er der stadig et par ting, som Sigrid går og drømmer om.
“Jeg har en forkærlighed for RBH-underlag og drømmer lidt om en Samshell nattehimmel hjelm… den er jo meget pæn.”
Dog har Sigrid hårde krav, når hun skal købe nyt. Hun kan for eksempel godt lidt at læse om fordele og ulemper ved et bestemt produkt, hvorfor hun skal vælge netop det, og hvad der gør det interessant og nødvendigt for hende.
Hyggede du dig også med at læse om livet på rideefterskole?
Vi på Udstyrspriser hyggede os med at høre og skrive om Sigrids historie. Vi siger mange tak til Sigrid for at ville dele sin spændende hverdag og sine tanker med os.
Vi håber, at du også synes det var sjovt at få en rundvisning og lære lidt mere om livet på rideefterskole. Husk, at du kan læse mange spændende udstyrsopslag her på bloggen.